Firefox: Vis kilde i Vim
Det er ikke revolutionerende – og jeg er helt sikkert ikke den første til at gøre det – men i dag opdagede jeg en lille ting der gør min hverdag lidt bedre.
Det startede egentligt som en hurtig tanke om at give Firefox' sidekildevisning nogle andre, mere behagelige farver end standarden med hvid baggrund. Via internettet fandt jeg ud af at der burde være en fil kaldet
viewsource.css et sted som man kan ændre i for at style kildevisningen. Men jeg kunne ikke umiddelbart finde filen nogen steder i min Ubuntu-installation.
I min jagt var jeg forbi about:config og lede efter indstillinger der hed noget med source
. Og her faldt jeg over 3 interessante indstillinger:
view_source.editor.external– der, hvis man sætter den tiltrue, giver mulighed for at vise kilden i et eksternt program.view_source.editor.path– hvor man kan angive stien til det program man gerne vil se kilden i.view_source.editor.args– hvor man kan angive hvilke argumenter det eksterne program skal startes med.
De 2 sidste satte jeg til henholdsvist /usr/bin/gnome-terminal og -x /usr/bin/vim. Den første starter en Gnome Terminal, den anden fortæller terminalen at den skal starte Vim, og Vim viser så sidekilden.
Vim er sat op med et farveskema jeg bryder mig om. Og oven i hatten får man så alle de uanede muligheder tekstbehandling i Vim giver en.
Koordinater til Roskilde Festival
Jeg koder lige for tiden på mit bidrag til app-konkurrencen hos Roskilde Labs.
Mit udgangspunkt var at jeg ville opfylde 2 mål: 1) At man kan se på et kort hvor man selv og ens (Facebook-)venner er, så man nemmere kan finde hinanden. 2) Det skal være lavet udelukkende med åbne webteknologier, så alle med en moderne smartphone med GPS kan være med. Ikke noget med native apps til forskellige platforme. Når det er på plads vil jeg bygge ovenpå med spilleplan osv.
I den forbindelse vil jeg gerne kunne oplyse om at en person er i nærheden af Arena, toiletterne ved agora E eller campingområde G39. Desværre stiller festivalen ikke den slags oplysninger til rådighed, så jeg er selv begyndt at indsamle dem.
Det skrev jeg om på Twitter, og efterfølgende var der flere der gav udtryk for at de gerne ville have fingrene i mine data. Eftersom det ikke var verdens sjoveste opgave at sidde og indtaste koordinater for 652 campingområder deler jeg dem selvfølgelig gerne. Men først lidt advarsler og formaninger.
Præcision
Først og fremmest: Kvaliteten er ikke i top endnu. Jeg har taget udgangspunkt i det officielle kort. Jeg prøvede først at finde 2 fikspunkter og deres koordinater på OpenStreetMap at beregnet alt udfra.
I torsdags var jeg et smut forbi festivalpladsen med et par venner og opdagede til min store ærgrelse at det slet ikke passede. I stedet lavede jeg nogle fikspunkter direkte fra selve pladsen som mine data er baseret på lige nu. Men det er stadig upræcist. Dels fordi koordinaterne for mine fikspunkter blev rundet for meget af. Dels fordi det hele gik lidt for hurtigt fordi min mobiltelefon var ved at løbe tør for strøm. Og dels fordi jeg endnu ikke stoler helt på at det officielle kort ikke er en anelse fortegnet i forhold til virkeligheden, selvom de fra Roskilde Labs siger at kortet skulle være i orden. Jeg regner med at tage nogle flere ture til festivalpladsen for at forbedre datakvaliteten.
Pas på min maskine
Dataene bliver pt. serveret hjemme fra min egen maskine (jeg rykker dem nok ud i byen på et tidspunkt). Den klarer det helt fint indtil videre. Men jeg tør ikke garantere for stabiliteten på hverken maskinen eller ADSL-forbindelsen. Så vil du bruge mine data, så tag venligst en kopi. Lad være med at basere noget som helst på antagelsen om at mine data svarer særligt hurtigt – eller svarer overhovedet. Gem dataene lokalt hos dig selv og sæt evt. et cronjob til at opdatere dem en gang om dagen eller hvor tit du nu har lyst. Udover at jeg regner med at forbedre præcisionen er planen også at tilføje flere typer af steder. Lige nu er det kun scener og campingfelter (som fx C71) jeg har tastet ind. Men jeg har tænkt mig at stort set alt der er markeret på det officielle kort skal være tilgængeligt.
Og så til sagen
Koordinaterne er tilgængelige som JSON. Det meste skulle give sig selv, men her er lidt forklaring på de ting der ikke giver direkte mening.
- Alle ting har en
_revog et_id. Dette er fordi dataene kommer direkte ud af CouchDB. De har ikke nogen praktisk mening og kan ses bort fra. - Alle ting har en et
xog etypå sig. Det er tingenes placering på mit eget kort, giver ikke rigtigt mening i andre sammenhænge og kan dermed også ses bort fra. - Ting med typen
stagehar etscene_id. Dette er pt. fiktivt, men tanken er at når de rigtige spilleplansdata bliver frigivet, så kan dette ID matches med scene-ID'et derfra.
Ideer og kommentarer modtages selvfølgelig med kyshånd. Enten herunder, på Twitter eller inde hos Roskilde Labs.
Nekrolog over SKUM
Efter næsten 10 år på nettet blev der torsdag d. 31. marts 2011 kl. 11:08 lukket for SKUM, DRs community for unge.
SKUM blev hurtigt noget ganske særligt for mange danske unge.
Ikke fordi ideen i sig selv var unik. Allerede dengang i foråret 2001 fandtes der mange andre steder på internettet hvor folk kunne mødes og debattere hvad der lå dem på sinde. Og der fandtes andre netsteder med den danske ungdom som målgruppe.
Det var heller ikke fordi teknikken bag SKUM var moderne og viste vejen frem mod det der nogle år senere manifesterede sig som Web 2.0. Tværtimod var det at teknikken drillede, var langsom og fungerede dårligt – trods forskellige tekniske løsninger gennem årene – en kamel man som SKUM-bruger dagligt måtte sluge.
Det var hverken ideen bag eller teknisk overlegehed der var den store styrke. I stedet var det den helt specielle stemning på SKUM. Sjælen i projektet. Fra starten var der et stærkt sammenhold brugerne imellem, som hurtigt følte sig godt tilpas i deres nye virtuelle hjem. Undervejs skete det flere gange at den kosmiske balance blev forstyrret: Både Boogie og Hundeparken bragte horder af nye brugere til SKUM som truede med at ødelægge den gode stemning. Men når det første chok havde lagt sig formåede de eksisterende brugere at omfavne og velkomme de nye, der – ligeså meget som de indledningsvist forstyrrede – på sigt blev en vigtig del af fællesskabet.
SKUM hjalp gennem tiden mange unge gennem de svære teenageår og fungerede som en ven som brugerne gennem deres blogs kunne fortælle fortrolige ting. Mange nørder, outsidere, unge med anderledes interesser, og dem der bare var meget engageret i et emne – om det så var indiemusik, politik eller noget helt tredje – fandt gennem SKUM ligesindede at dele interesserne med.
Men en ligeså vigtig del af SKUM var debatterne med alle dem man var uenig med. Her kunne man diskutere, prøve sine argumenter af og lære at formulere sig på en fornuftig måde, alt imens man blev klogere på verden omkring sig. Internettet bliver ofte beskyldt for at være et ubehageligt sted hvor substansen drukner i tilsvininger og ubehagligheder. Men SKUM var et godt eksempel på hvordan det kan gøres, i trygge rammer med plads til at alle blev hørt. Dermed ikke sagt at der ikke er skrevet grimme ting på SKUM gennem tiden. Men selvjustitsen var væsentligt højere end andre steder på nettet som SKUM blev sammenlignet med.
På SKUM handlede det ikke om at have flest venner, at få flest point eller have det lækreste profilbillede. Det handlede om at give sin mening til kende, lytte til alle – også dem man var uenig med – og generelt at udvise respekt og venlighed overfor sine medmennesker.
Alt var dog ikke alvor og debat om livets store spørgsmål. Der var også plads til fjollerier og leg. Bl.a. takket være spil- og satiresektionerne der hørte til på SKUM i de første år, men senere voksede ud af SKUM og blev til selvstændige sites på dr.dk. Også kreativitet var et vigtigt element. Især efter muligheden for klubber kom til, hvor Fotoklubben og ikke mindst De Kreatives Klub skilte sig ud. Og klubberne gjorde det endnu nemmere for unge med interesse for forskellige subkulturer at finde sammen gennem SKUM.
For den udenforstående virkede det måske som om SKUM mistede sin betydning, efterhånden som mere moderne sociale netværk kom til. Men dette var ikke tilfældet. I modsætning til fx Facebook, der primært lukker sig omkring ens eksisterende venner, så drejede SKUM sig, lige fra start og helt indtil lukningen, om at møde andre, fremmede, potentielt nye venner. Mange bekendtskaber udviklede sig til venskaber. En god del af disse blev oven i købet til venskaber i den virkelige verden (ikke at SKUM ikke var virkeligt) og sågar parforhold. Brugerne var altid gode til at arrangere komsammener, skovture, koncerter (med brugernes egne bands) og fester for hinanden. SKUM formåede i høj grad at forbinde og skabe relationer mellem unge i Danmark.
En ny, væsentligt forbedret version af SKUM var under udvikling indtil man for ca. et år siden besluttede sig for at lukke SKUM. Brugerne så frem til denne modernisering og ansigtsløfning. De fik den aldrig. Man kan spørge sig selv om SKUM mon ville have fået lov at leve videre hvis det var lykkedes at lancere den nye version, fx som del af den nye, store ungdomssatsning der er på vej. Svaret kender ingen. Men faktum er at SKUM kommer til at efterlade et tomrum som ikke vil blive fyldt ud af DR. Brugerne har, siden lukningen blev offentliggjort, kæmpet for en bevarelse og gjort hvad de kunne for at råbe DR op. Men uden held. Beslutningen var endegyldig.
I brugernes frustration, og som et bevis på SKUMs store betydning for dem, startede de for et par måneder siden opbygningen af MUKS – deres eget alternativ til SKUM. Man kan kun håbe på at det bliver en succes og at de formår at videreføre den helt særlige ånd der har været kernen i SKUM.
Alting har selvfølgelig en ende. Men med lukningen af SKUM er det ikke kun en masse unges samlingssted der fjernes. Det er også et vigtigt historisk dokument. 10 års ungdomsdanmarkshistorie i form af debatter og blogs fjernes fra nettet. Et kapitel er ikke bare slut men forsvinder helt, så andre aldrig får muligheden for at læse om hvad der optog landets ungdom i 00'erne.
Tak for alt, SKUM. Du vil blive savnet af mange.
Announcing Squeezecontrol for N900
I just released a very simple first edition of my new app for the Nokia N900: Squeezecontrol. As the name suggests, this is a remote control program for Logitech Squeezeboxes.
As of now, it only support play/pause, skipping and turning the volume up/down. More features will be added very soon. But I thought I'd better get it out as fast as possible, as these basic features may be helpful for all owners of N900+Squeezebox(es).
I'm sure I'm not the only one that has been waiting for the Squeezeplay for Maemo project to get to a useful point. It's sounds almost like a dream: Having the official Squeezebox software running on your N900. A Squeezebox inside your phone. How cool is that? Unfortunately, the project seems to have lost attention from it's developers.
I'm not smart enough to join the Squeezeplay project. I don't know enough about C-programming to do any good there. But I realized that I could make another app, using my favourite language: Python. It will not be able to act as a Squeezebox, but it's fairly easy to make a remote control for Squeezebox, thanks to the Squeezebox Server command line interface and the great work of JingleManSweep and his pysqueezecenter Python wrapper library for the CLI.
So, yesterday evening I started. And here is the first, very basic edition. I hope someone else will find it useful. At least It will be a great help for myself.
Squeezecontrol is available in the extras-devel repository. Install via the App Manager or via the terminal: apt-get install squeezecontrol. Remeber to update your repository catalogues. And make sure it's version 0.0.1-5 that get's installed. anything < 5 doesn't work (becase I'm an idiot).
Just for the records: There's also an announcement thread at TMO.
Dataforbrug vist på kort
Jeg har lige kæmpet mig gennem mere end 100 af mine 300+ opsparede bogmærker – primært fra blogs – på Zwonko. Meget af det om programmering, net, mobil og open source. Og det gav mig en ide.
Det kunne være interessant at logge ens dataforbrug på sin smartphone (eller anden mobilcomputer). Udover hvor meget data og hvornår, så skulle det også via GPS'en logges hvor. Udfra disse data (og kortdata fra fx OpenStreetMap) kunne man så lave et heat map og visualisere hvor man bruger (mest af) sin data.
I forvejen har de fleste smartphones en datatæller, så man kan se hvor meget man slider på sit abonnement. Det burde være nemt at udvide denne tæller til også at huske mængde, tid og sted. Man kan også logge hvilken forbindelse man bruger – fx wifi (og evt navn på netværk), 3G eller GPRS.
Om det er særligt brugbart kan jeg ikke helt finde ud af, men jeg synes altid det er sjovt at få visualiseret data. Og måske vil man opdage nogle interessante ting om sit smartphone-brug.