detfalskested

Har du et job til mig?

18. august 2014 af Mikkel Munch Mortensen

Jeg har sagt mit nuværende job hos REFUNITE op. Desværre synes jeg ikke det fungerer at sidde som eneste udvikler i København med resten af holdet i Nairobi.

Så nu leder jeg efter noget nyt at tage mig til. I stedet for at lede i smug og rende rundt i en stor omgang hemmelighedskræmmeri har jeg valgt at spille med åbne kort. Dels for at være mest fair overfor min nuværende arbejdsgiver[1], men også for at kunne tale åbent om det og udnytte internettets mange muligheder (det er åbenbart så populært).

Hvad jeg har bedrevet professionelt de sidste ~9 år kan man læse lidt mere om på Careers 2.0, og nogle af mine private projekter kan findes på GitHub.

Her er en liste med nogle af de ting jeg finder spændende:

Men jeg er også realistisk og ved godt at det nok er de færreste jobmuligheder der kan leve op til alt det. Så sig endeligt til hvis du har noget du selv synes er spændende og synes jeg bør være en del af.

[1] Ved seneste jobskifte gik jeg en eftermiddag direkte fra medarbejderudviklingssamtale hos den gamle arbejdsgiver og over til 3. jobsamtale hos den nye arbejdsgiver og skrev under på ansættelseskontrakten. Det var en ret syret, ikke særligt sjov oplevelse at sidde der og planlægge fremtiden med min chef, vel vidende at der næppe var en fremtid. Det vil jeg gerne undgå at skulle igen (og undskyld, Troels).

Kan du lide hvad du lige har læst? Så tryk på Flattr-knappen til venstre og red verden.

Kommentarer

#1

Skrevet af Maria , 18. august 2014 22:01

Hej Mikkel,
Jeg så via Susanna Rankenberg på Twitter at du søger job. Jeg er en fortaler for at bruge netværk når det giver mening. Mit arbejder mangler en dygtig webhaj. Jeg er selv grafiker, og har ikke forstand på alt hvad de ønsker sig, men skulle stillingen have interesse for dig er du da velkommen til at søge. Så jeg ville egentlig bare gøre dig opmærksom på den. Men måske det er for kommercielt…link her: http://egmont.easycruit.com/vacancy/1237753/81243

Held og lykke med jobsøgningen! Maria

#2

Skrevet af Rasmus Beck, 20. august 2014 23:35

Hej Mikkel,

Open Source projekter, plads til eksperimenter og leg, plads til at vælge den tech stack du mener løser problemet bedst er bare et par af de ting, der beskriver den måde vi arbejder på.

Tjek e-conomic open source projekter eller vores åbne positioner på stackoverflow careers.

Vi har udviklere, der sidder med både Mac og Windows, og et par stykker på Linux.

Produktet er Online Accounting i forskellige afskygninger. Det er slet ikke så tørt som det lyder. Med over 200.000 kunder får man lov til at lege med nogle krative løsninger på komplicerede problemer.

Selvom der ikke er et opslag, der passer præcist på det du leder efter, så kom ind og snak med os. Vi skal nok finde noget interessant du kan rive i.

Mvh,
Rasmus

#3

Skrevet af Troels, 21. august 2014 15:06

..Alt forladt / Troels

#4

Skrevet af Sune Gynthersen, 24. august 2014 17:16

Hej Mikkel

Vi er en flok softwarehippier der er på udkig efter en ny kollega. Med din Python baggrund har du næppe problemer med at parse nedenstående tekst :-)


- Job:
  titel: den vælger du selv
  ledelsesform: konsensus, holocracy
  indhold:
    - engineering: ['python', 'ruby', 'C#', 'java', 'javascript']
      examples:
        - web projekter (baser, algoritmer, HTTP, div. frontend frameworks)
        - 16m bred realtime visualisering
    - consulting: (hjælp nogen der har det svært)
      med_hvad:
        - hands on coding
        - devops stuff
        - agile
        - lean startup
  offer:
    - holisme: full stack, ansvar for helheden, sparring med kunderne i projekt/produktudvikling
    - leg: Vi har masser af Lego, Rasperry Pi/Arduinos, og software micro projekter
      filosofi: leg er en effektiv genvej til læring
    - stolthed: Alt hvad der er værd at gøre, er værd at gøre ordenligt
    - company_toolstack: Google Docs, Meldium, Basecamp, Bitbucket, Mercurial
    - open_source: er god stil!

Drop mig en mail hvis du er interesseret i en kop kaffe!

Venlig hilsen,
Sune

#5

Skrevet af Bo Hansen Hansen, 27. august 2014 13:30

Hej Mikkel

Jeg skriver, fordi jeg tror, du vil kunne finde mange af dine ønsker imødekommet hos os – og fordi vi leder efter seriøse webudviklere, der tager deres profession alvorligt.

Vi er en mindre startupvirksomhed, som dog er så stor, at vi har et 10 mands udviklingsteam, der arbejder på en webapplikation for annoncører, der ønsker en præcis og transparent håndtering.

Vi samarbejder agilt om udviklingen og alle ansatte har stor indflydelse på arbejdsform og -værktøjer.

Og så har vi allerede to Mikkel’er (;

Kan det have interesse, så lad os mødes, så jeg kan uddybe hvem vi er, hvad vi vil og hvordan vi gør det…

B:)

Skriv kommentar

  • Brug Textile hvis du vil lave funky ting i din kommentar.