detfalskested

Hvil i fred, Morten

9. maj 2018 af Mikkel Munch Mortensen

Nu er DFS jo ikke ligefrem et sted hvor det flyder over med følelsesladede indslag om populærkultur. Men i dag vil jeg gøre en undtagelse.

Da jeg i sommeren 2000 skulle have mig mit første rigtige domæne, foreslog min ven Andreas at det kunne være detfalskested.dk. Jeg syntes det var et udmærket navn og det blev dermed starten på mit internetimperium.

Navnet stammer fra dette klip fra Morten og Peter på TV2. Morten er overbevist om at bussen er kørt til en forkert lokation, og med sit kort i hånden proklamerer han at "det' det falske sted!"

En af dagens nyheder er at Morten er død.

Jeg håber du er endt det rigtige sted denne gang, Morten. Og tak for inspirationen!

Skriv kommentar

  • Brug Textile hvis du vil lave funky ting i din kommentar.