detfalskested

Jeg er i gang med at skære stammerne fra nogle fældede træer op.

Hügelkultur

Ved sommerhuset er jeg i gang med at skære nogle fældede træer op. En venlig sjæl foreslog at jeg skulle bruge nogle af stammerne til at lave Hügelkultur. Det havde jeg aldrig hørt om før, men efter at have læst om det rundt omkring og set lidt videoer, er der ingen tvivl: Det er præcis det jeg skal!

Hügelkultur is a horticultural technique where a mound constructed from decaying wood debris and other compostable biomass plant materials is later (or immediately) planted as a raised bed. Adopted by permaculture advocates, it is suggested the technique helps to improve soil fertility, water retention, and soil warming, thus benefiting plants grown on or near such mounds.

In its basic form, mounds are constructed by piling logs, branches, plant waste, compost and additional soil directly on the ground.

I forvejen var jeg ved at rydde det stykke jord stammerne ligger på, for at gøre plads til noget køkkenhave i nogle højbede. Så den ligger lige til højrebenet: I stedet for at skære dem op til brænde og flytte dem langt væk, kan jeg lave større stykker (og dermed have mindre opskæringsarbejde) og bruge dem til Hügelkultur på stedet. Det samme gælder for øvrigt grenene fra de samme træer, som også kan indgå.

Most artists are not making money off NFTs

For tiden hærger NFT'er min filterboble. Kimberly Parker forklarer i sit indlæg her hvordan det (som de fleste andre steder og måder at sælge sin kunst på) kun er de få der reelt formår at sælge i et omfang der betyder noget. Men også hvordan løfterne om guld og grønne skove drukner i gebyrer. Og nævner desuden nogle mere fundamentale problemer med blockchains og kryptovaluta i almindelighed.

The largest group of Primary Sales (34%) were for $100 or less. For $100, you can expect to have 72.5% — 157.5% of your Sale deducted by fees. That’s an average(!) of 100.5%, leaving you with a $0.50 deficit or more.
Truly the most shocking thing about these numbers is that they look ordinary. They look just like every other market. Everything about this is run-of-the-mill, banal, predictable capitalism.
Decentralization does not mean equality of opportunity. Tech deployed within the confines of a capitalist framework will never be liberating. The only way out is by breaking the frame.
Ponzi schemes typically have someone at the top as a “mastermind” but Ethereum does not, which is why a “headless Ponzi scheme” is the most accurate way to characterize it, or as Preston Byrne calls it a “Nakamoto Scheme,” named after the pseudonymous inventor of Bitcoin, Satoshi Nakamoto.
This feudalist system quickly turns artists into crypto recruiters, desperate to bring even more people into the fold so the value of their Ethereum token stays high and they can sell for a profit.
Artists are in many ways the perfect marks: chronically underpaid, tired from trying to shine in an increasingly over-saturated attention economy on social media platforms that have already trained us to produce endless rapidly-consumed content.

Da vi blev tvangsdigitale

Anders Kjærulff har brugt nogle søvnløse nattetimer på at nedfælde sine tanker om det nært forestående, digitale coronapass:

Uanset hvad, så er hele denne eskadre af apps principielt frivillig at installere – vi har stadig et analogt kørekort og sygesikringsbevis og nemID-pap-kortet virker lidt endnu, og det skulle sågar være muligt at få en elektronisk ‘standalone’ plastikdims som erstatning for når papkortet udfases, sidste sker fordi det simpelthen gør for ondt på digitalisterne, at de skal bruge papir… tror jeg. Coronapas derimod, DET bliver ikke frivilligt. Ihvertfald ikke, hvis man ønsker at deltage i samfundslivet, blive klippet eller gå til et offentligt arrangement, til kor, eller i kirke. Og det pas, det skal også, må vi forstå, pinedød være digitalt.
Hermed gør regeringen sig skyldig i netop den synd, som en rapport fra Ada Lovelace-instituttet, udgivet for en måned siden og som alle politikere har haft tid til at læse, og ignorere, advarer imod: At benytte sig af covid-19 krisen til at digitalisere nye områder af samfundet uden at tænke sig om.

Continuous Engagement

I frustration over tingenes tilstand, starter musikeren Troels Abrahamsen nu et netværk for udveksling og udvikling af (nye) ideer til processerne omkring musik:

CE is a network for the exploration of modes of creation, communication and distribution within the field of music.

The ways in which we create, share and convene around music should spring from the creators, their works and the audience. This network was established to try and create a repository for knowledge and tools that empower creators and strenghten their autonomy. The goal is to research and investigate the myriad of ways music is created, transported and experienced and to share that knowledge for the benefit of the entire scene.

Continuous Engagement was as the name implies born out of my annoyance with the remarks of a certain streaming service CEO. It was the gazzilionth time I felt as if a billionaire who had built his fortune on aggressive and hostile disruption was manipulating me and others into working in a certain way that aligned better with their businessmodel. A scheme that has been very thoroughly rehearsed during all my years working with music - one that invokes the visionary CEO as the custodian of an inevitable change, a high priest put here to ensure the fulfilling of some inescapable divine prophecy.

This time, though, it hit me that what I was mostly annoyed with was not the arrogance or the smugness but just how exceptionally fuck-off boring the story was. How utterly meaningless, devoid of ideas, empty and just plain hopeless it was as a vision for the future of my field of work. Mainly because it suffered from the same one-eyed focus on growth over development that all for-profit ventures take on.

Growth and development are not to be confused nor are they interchangeable. Meaningful growth only happens when there's development. Growth can happen without development but then it's nothing more than self-replication. And that's whats so sad about the visions of the billionaire CEOs - they seem to seek to replicate themselves in the consumer, with all the loneliness and illusions of being self-made that they themselves are the victim of. They orchestrate and rearrange their systems so they reproduce more of themselves, more of their values and ultimately more of their own depression.

So I started thinking about the stories I tell myself about the future and the powerlessness I feel against these strong narratives. Is it really true that "no one wants to pay for music anymore"? Am I really missing out on some golden opportunity of connection by not being active on the big social media platforms. Was I not already in a state of continuous engagement?

I am interested in technology and how it can be used in constructive and meaningful ways. I long for real and unhindered connection with other people who are eager to work on a shared vision of the future - in finding a common path through the wilderness. Continuous Engagement is an invitation to take part in a practice of exposing and rejecting destructive narratives, building out new ideas and defining shared visions.

Troels har startet en Discord-server man åbent kan joine, hvis man har lyst til at følge eller deltage i netværket.

Kustig intelligens med kunstig intelligens på

Jeg modtog i sidste uge en arbejdsrelateret e-mail, hvori der var indlejret et udsnit af et skærmbillede med en tabel i:

Udklip af et skærmbillede fra visningen af en e-mail sendt fra Outlook.

Da e-mails i sin tid blev opfundet, var computere sådan noget langhåret noget, hvor der kun var ensartede, kantede bogstaver på skærmen. Ingen farver eller flotte, grafiske brugergrænseflader. Derfor var det naturligt at en e-mail blev skrevet i såkaldt klartekst, der er ren tekst uden formatering og anden staffage. Senere kom computere til, der kunne vise både farver og billeder. Og World Wide Web havde vist hvordan man med HTML-sproget kunne skabe flot, visuelt indbydende, formateret tekst.

Så nogen fik den – synes de i hvert fald selv – geniale ide, at gøre det muligt at skrive e-mails med HTML, så man fik alle de mange formateringsmuligheder over i sin digitale post. Herunder også fremvisning af billeder inde i sin tekst.

Af bl.a. hensyn til folk med ældre computere (og sure fundamentalister som mig), gjorde man det muligt at den samme e-mail kan afsendes i 2 kombinerede formater: Både klartekst og HTML. Således kan alle – uanset modtagerudstyr og -programmel – læse den post de modtager. Nogle vil se HTML-udgaven, andre vil se klartekstudgaven, afhængigt af hvilken software de bruger til at læse deres e-mails og hvordan den er indstillet. For at afsenderen ikke skal sidde og skrive det samme brev 2 gange, sker der i praksis oftest det at en e-mailklient automatisk konverterer HTML-udgaven til klartekst, efter bedste evne.

Den arbejdsrelaterede e-mail jeg modtog var skrevet i Outlook. Og Outlook er en moderne e-mailklient, der understøtter at man kan skrive e-mails i HTML-format og dermed bl.a. indlejre billeder.

Hos Microsoft, der laver Outlook, har nogen på et tidspunkt haft tilgængelighedshatten på og råbt vagt i gevær: Hov, hov, hov! Det er ikke alle der kan se billederne i en e-mail. Det er vigtigt de blinde også kan være med. Og vedkommende havde ret.

For at løse det problem, gjorde man det muligt at angive såkaldte alternativtekster til billeder i Outlook. Disse er en tekst der angives, som evt. kan bruges som alternativ til billedet ved visning af e-mailen. Så kan blinde, i stedet for at se billedet, få læst denne tekst højt af deres computer, og dermed forstå den fulde sammenhæng. Og sure fundamentalister som mig, der foretrækker at læse sine e-mails i klartekst, kan få alternativteksten vist der hvor billedet ellers skulle være.

Men det var kun en delvis sejr for tilgængeligheden. For man løber lynhurtigt ind i næste problem: Brugerne af Outlook aner ikke at man – af tilgængelighedshensyn – bør huske at tilføje alternativtekster til sine billeder. Og så er vi lige vidt på tilgængeligheden.

Heldigvis er Microsoft i dag en stor, moderne it-virksomhed, med adgang til kunstig intelligens. Og med kunstig intelligens kan man træne en supercomputer til at gætte på hvad et billede forestiller.

Så de dygtige udviklere af Outlook har taget kunstig intelligens i brug, og fået den til at bidrage med alternativtekster til de billeder hvor brugerne ikke selv har angivet en, ved at gætte på hvad billedet forestiller. Smart!

Nu er den næsten hjemme. Men kun næsten. For Outlook og e-mails bruges på alverdens sprog. Og billedbeskrivelsen kommer ud af den kunstige intelligens på engelsk.

Heldigvis kan sådan et problem løses med endnu mere kunstig intelligens. Man beder derfor en anden kunstig intelligens om at oversætte den automatisk genererede billedbeskrivelse til det sprog e-mailen er skrevet på. Endnu mere smart!

Således kunne jeg – der insisterer på at læse mine e-mails som klartekst, medmindre jeg har en særlig grund til andet – i sidste uge læse følgende, der undrede mig:

Som nogle af jer allerede har opdaget, er der nu kommet et nyt felt på kontosiden. Feltet hedder i øjeblikket ’Double entry accounting’ (men det bliver oversat på et tidspunkt.)

Et billede, der indeholder bord Automatisk genereret beskrivelse

Feltet er kommet på siden, fordi vi er ved at gøre klar til test af det nye regnskabsmodul.

Hvad var det for noget med et billede af et bord?

Da jeg skiftede til HTML-visning, gik det op for mig, hvordan adskillige lag af gode intentioner og smart funktionalitet var endt her:

Outlook har sendt billedet af tabellen igennem den første kunstige intelligens, der har analyseret det og er kommet frem til at det er "A picture, containg a table". Den næste kunstige intelligens har – uden at kende sammenhængen – taget denne tekst og oversat den til dansk, i den tro at "table" skulle oversættes til "bord". Og af tilgængelighedshensyn, har Outlook så erstattet billedet med denne automatisk oversatte, automatisk genererede tekst i klartekstudgaven af e-mailen.