detfalskested

Installing Ubuntu on a 2018 Dell XPS 13 9370

I got my hands on an second hand 2018 Dell XPS 13 9370 and wanted to install Ubuntu on it. It was pretty straightforward, as soon as I got past a couple of BIOS configuration issues.

The laptop comes preinstalled with Windows 10 and some settings in the BIOS assume that this is what you want to use forever.

To be able to install Ubuntu on it, I had to change the following 2 settings in the BIOS:

The first one is not strictly necessary, but I wanted to install from a micro SD card in the build-in card reader and initially couldn't get it to boot from that device. According to other posts in the Dell support forum, there might be similar issues booting from a USB device, depending on which side of the laptop you connect the device.

The other issue, I ran into while installing Ubuntu. I simply got a dialogue box telling me to disable RST.

To access the BIOS Setup and/or select another boot option than Windows, press F12 when the Dell logo shows, right after turning on the machine.

When these 2 things were in place, installing Ubuntu was a breeze. Eveything seems to just work. It's impressive how easy this is these days. And fast! It's all ready within 15 minutes.

Blodprop

I morges for 3 år siden vågnede min far for sidste gang hjemme i sin seng. Om formiddagen, på sin cykel på vej til Føtex, for – ifølge den dosmerseddel han havde i lommen – at købe noget lækkert til sin frokost, fik han en blodprop i hjertet.

Han sagde altid at hvis der skete ham noget, så skulle vi bare lade ham dø. Da han mærkede at der var noget galt, kunne han have sat sig op ad et træ og nydt sommersolen indtil han ikke var mere. I stedet valgte han, da det endeligt gjaldt, at gå ind i Føtex og bede om hjælp.

Efter en operation i hjertet, nogle dage i koma og 2 måneders indlæggelse – primært på intensiv – stillede han træskoene. I dag, med det udfald det fik, ville jeg have undet ham ikke at skulle gennem de 2 måneder. At han bare havde sat sig ved det træ i solen. Men jeg spurgt ham undervejs. Og han syntes vi skulle kæmpe videre.

Det sidste jeg sagde til ham, mens jeg holdt ham i hånden og der langsomt blev skruet ned for respiratoren, var at jeg elskede ham og var stolt af ham. Noget jeg håber og tror han godt vidste, selvom jeg aldrig før havde sagt det så direkte.

Det er en slidt kliché, men uanset: Man ved aldrig hvor længe man har dem man holder af. Så husk at gøre de ting I drømmer om sammen. Husk at fortælle dem at du holder af dem. Giv dem et kram (hvis I er forsvarligt vaccinerede osv). Lad være med at tage dem for givet. En ting jeg selv stadig kommer til at gøre med min mor.

Og så husk at sætte pris på og være taknemmelig for vores sygehusvæsen. De dygtige læger, med forskellige specialer, der tog sig af min far. Gjorde alt var der muligt, selvom det åbenlyst var en dårlig forretning for samfundet at lappe på sådan en gammel mand. Og især sygeplejerskerne. Der dag og nat tog sig af ham. Og af mig, som den nærmeste pårørende. Var til stede. Med deres varme og høje faglighed. Til trods for kronisk underbemanding.

Helt bevidst affotograferet med en flygtig monokultur i baggrunden.

Bogen om Permakultur

I løbet af de sidste par dage har jeg foretaget mig noget så sjældent som at læse en bog!

Jeg faldt over den i Svanholms cafe i søndags, tænkte den lød meget spændende og impulskøbte den så.

Det er Bogen om Permakultur der er tale om. En virkelig inspirerende, let læst introduktion til permakultur.

Fuld af spændende ideer til hvordan man opbygger og understøtter naturens kredsløb i sin egen have. Og som samtidig også gør det klart hvordan metoderne i vores industrielle landbrug – selv hvis vi ser bort fra kødproduktionen – langt fra er bæredygtige.

Det tiltaler min programmørhjerne helt vildt at bygge større, selvforsynende systemer af input/output fra naturen.

Infralyd – Somehow There is Light

Jeg er i gang med at skære stammerne fra nogle fældede træer op.

Hügelkultur

Ved sommerhuset er jeg i gang med at skære nogle fældede træer op. En venlig sjæl foreslog at jeg skulle bruge nogle af stammerne til at lave Hügelkultur. Det havde jeg aldrig hørt om før, men efter at have læst om det rundt omkring og set lidt videoer, er der ingen tvivl: Det er præcis det jeg skal!

Hügelkultur is a horticultural technique where a mound constructed from decaying wood debris and other compostable biomass plant materials is later (or immediately) planted as a raised bed. Adopted by permaculture advocates, it is suggested the technique helps to improve soil fertility, water retention, and soil warming, thus benefiting plants grown on or near such mounds.

In its basic form, mounds are constructed by piling logs, branches, plant waste, compost and additional soil directly on the ground.

I forvejen var jeg ved at rydde det stykke jord stammerne ligger på, for at gøre plads til noget køkkenhave i nogle højbede. Så den ligger lige til højrebenet: I stedet for at skære dem op til brænde og flytte dem langt væk, kan jeg lave større stykker (og dermed have mindre opskæringsarbejde) og bruge dem til Hügelkultur på stedet. Det samme gælder for øvrigt grenene fra de samme træer, som også kan indgå.