detfalskested

Umami

Information fortsætter deres glimrende artikelserie om mere bæredygtige måder at spise på, uden at det bliver røvsygt. I dag handler det om umami i en kødfri kost:

Der behøver ikke være noget smagsmæssigt kompromis i at stoppe med at spise kød. Det handler bare om at bruge de rigtige ingredienser.

Lige præcis! Jeg vil til hver en tid hellere spise noget med nogle gode grøntsager og krydderurter, end en alm. kotelet eller filet fra supermarkedets køledisk. Der er så mange andre, mere spændende smage end bare kød. Og langt bedre smage.

Hvis vi skal lykkes med en bæredygtig omstilling af vores mad, er det ifølge Charlotte Vinther Schmidt helt afgørende, at smagen er i fokus. Hun er skeptisk over for de »kødanaloge« produkter som plantefars, der vinder frem i supermarkedernes kølediske, for grøntsagerne kan selv, hvis vi har den rette viden, som hun siger.

Ja: Køderstatningerne – med al deres kedsommelighed – rammer for så vidt meget godt smagen i det fabrikskød de forsøger at imitere. Men spis da hellere noget helt andet i stedet. Planteriget har så mange flere smagsmæssige nuancer at byde på.