En historie om MitID

Jeg har (som tidligere nævnt) for nyligt været nødt til at anskaffe mig en ny smartphone.

I den forbindelse skal man jo installere alle sine apps igen og logge ind i en hel del af dem.

En af dem var appen Mobilbank fra min glimrende bank. Desværre havde jeg noget bøvl med at logge ind i appen.

Jeg kom fint gennem appens eget login med CPR-nummer og PIN-kode. Derefter åbnede et vindue fra MitID, hvor jeg skulle identificere mig. Også her gik alt tilsyneladende fint. Men når jeg var gennem alt det, fik jeg en fejlbesked fra MitID:

We were unable to return to the bank. Click to try again.

Skulle der sidde nogen derude der er endt her pga. samme fejl, så lad mig skynde mig at afsløre hvordan jeg kom videre:

Til trods for at det er en Android-telefon jeg har, forsøger jeg at have så lidt med Google at gøre som muligt. Derfor bruger jeg Firefox som min standardbrowser, i stedet for den indbyggede Chrome. Efter at have været inde i indstillingerne og ændre standardbrowseren tilbage til Chrome, så lykkedes det at komme hele vejen igennem uden fejl. Fordi MitID-vinduet nu blev håndteret af Chrome i stedet for Firefox.

Og så straks tilbage til den længere historie og en omgang brok.

Efter at have forsøgt over nogle dage – det kunne jo have været en midlertidig fejl – valgte jeg at ringe til min bank. Jeg kom heldigvis hurtigt gennem telefonkøen og blev efter at have præsenteret mit problem stillet om til deres tekniske support.

Lidt venten i denne telefonkø, og jeg fik fat på en supporter der ikke var særligt god til at lytte til hvad jeg sagde. Han vendte flere gange tilbage til om min telefon var af mærket Samsung, hvilket jeg ellers fra start havde gjort klart ikke var tilfældet. Til sidst ville han lige snakke med en kollega og bad mig vente.

Ventemusikken spillede lystigt i et kvarters tid. Og lige pludseligt, uden varsel, røg jeg tydeligt over i en helt anden kø, med en helt anden type af ventemusik.

Der sad jeg så i endnu et kvarters tid og nød musikken, der af og til blev afbrudt af skiftende meldinger:

Du vil blive betjent af den næste ledige medarbejder.

Og kort efter:

Du er nummer [17, 8, 2] i køen.

Nå, til sidst kom jeg igennem, og det viste sig at jeg var blevet stillet videre til supporten hos MitID.

Til min store glæde havde jeg fået fat i et fornuftigt menneske, der fangede at jeg har teknisk indsigt og ikke skulle tales ned til. Mens han kiggede i sin logfil forsøgte jeg at logge ind i min app, hvorefter han kunne konkludere at alt virkede som det skulle hos dem. Det måtte være en fejl hos min bank. Så han anbefalede mig at ringe til dem... Igen.

Tilbage til start. Ringe til banken. Vente i kø.

Her endte jeg hos en supporter, der mente at det var vigtigt at jeg brugte den rigtige browser på min computer(!). Men han skulle lige snakke med sin kollega der efter sigende var ekspert på området. Og så blev jeg koblet ud i ventemusikken igen.

Imens fik jeg så den gode ide at prøve at skifte standardbrowser på min telefon. Og – som beskrevet tidligere – viste det sig at løse problemet.

Jeg valgte at blive hængende i telefonen, for dels at overbringe den glædelige nyhed til supporteren. Men især også for at forklare ham at det altså ikke nytter noget at skifte browser på sin computer: Det er på telefonen den skal skiftes. Han sluttede – som han selv gjorde opmærksom på – af med noget så sjældent som at takke for min hjælp, og der blev ønsket fortsat god dag.

Det lykkedes mig at få løst mit eget problem. Og det var for så vidt dejligt. Men hvis ikke det var fordi jeg til dagligt arbejder med EDB, og dermed har en eller anden slags indsigt i hvordan alt det her spiller teknisk spiller sammen, så havde jeg sandsynligvis stadig siddet her med en mobiltelefon der ikke kunne logge på min mobilbank. Og sandsynligvis heller ikke andre apps der kræver login med MitID.

Og det synes jeg faktisk er ret alvorligt.

For det første bør den slags kritisk, offentlig infrastruktur – som vi bliver påduttet og får trukket ned over hovedet – altså bare virke. Uanset hvilken browser man bruger. Vi skriver trods alt 2022.

Måske er vi ude i en særlig edge case, fordi jeg har formastet mig til både at have sat Firefox til at være min standardbrowser og valgt MitID-appen fra, for i stedet at bruge deres kodeviser.

Men uanset hvad, så skal det altså bare virke! Hvad hvis jeg havde været ude i en mere kritisk situation end blot at skulle chokere mig selv med hvor mange penge jeg havde drukket op i weekenden?

I dagens Information er der et læserbrev om hvordan tvangsdigitaliseringen udelukker ældre og mennesker med handicap fra samfundet. Og det er ikke løgn. Det er ikke meget mere end en uges tid siden jeg snakkede med min mor om hendes oplevelser med overgangen til MitID. Hun er 74. Og kunne med tårer i øjnene (jeg har ikke det grådlabile fra fremmede) fortælle om hvordan hun følte sig fuldkommen sat af.

Når jeg – som professionelt it-menneske – kun med nød og næppe formår at klare skærene, så forstår jeg godt hvordan helt almindelige mennesker – uanset om de er 74 er 20 år gamle – hurtigt kan føle sig magtesløse, når vi bliver påtvunget alle de her offentlige it-systemer og de så ikke bare virker.

Og især når hjælpen fra de involverede institutioner er så dårlig. Og jeg bebrejder faktisk ikke supporterne fra hverken min bank eller MitID. For der er tydeligvis så mange mulige fejlkilder i det her, at det må være nær ved umuligt at hjælpe ordentligt.