detfalskested

Egen mailserver

På denne første tirsdag i 2023 har jeg gjort noget vildt! Efter gud ved hvor mange års dansen om den varme grød, og – til sidst – flere måneders tilløb, fik jeg her til aften endelig taget mig sammen til at flytte mine e-mails hjem til min egen server.

Hurra!

Nu venter jeg bare på at alle problemerne begynder at vælte ind.

De 2 nøgler til at få det hele til at lykkes:

mailu – komplet mailserverløsning i en flot æske (docker), så man ikke skal have styr på alt det beskidte.

imapsync – værktøj til at kopiere e-mails fra én server til en anden, så jeg (og de andre der har postkasser på mit domæne) får vores historik med os.