25 år med dfs
I dag er det 25 år siden jeg registrerede domænet detfalskested.dk
. Siden da har det fungeret som mit faste hjem på internettet, både til web og e-mail.
Det føles både som i går og som nærmest ufatteligt lang tid.
Bloggen har været et gennemgående element. I perioder også for venner der havde brug for at have deres egen. Desværre er meget gået tabt, grundet servernedbrud og dårlige backuprutiner. Især i de tidlige år var dfs også legeplads og eksperimentarium for min kodning, og har gennem tiden budt på ting som fx fatwageneratoren og gladlisten. Hvilket første til at jeg for lidt over 20 år siden fik mit første job som professionel EDB-mand, der har været min beskæftigelse lige siden.
Tak til Morten og Peter for inspirationen.
🎂🇩🇰